Emarketing Institute

Jeg føler mig ganske heldig og priviligeret i mange henseender i livet. Jeg har en kærlig og omsorgsfuld familie, godt helbred (udover de standard 5 kg for meget på sidebenene) og så har jeg et arbejde, der også er min hobby og passion.

emarketing-instituteSiden 2006 har jeg arbejdet – i visse perioder mere end andre – med online marketing med speciel fokus på Google Adwords, Microsoft Bing, Web Analytics, Social Media Marketing, CRO/UX (conversion rate optimization og web usability) og SEO (søgemaskineoptimering). Jeg har både arbejdet på digital marketing bureauer, undervist i online marketing, fået udgivet en bog om Google Adwords og cirka 2 år siden startet som SEO/SEM/Web Analytics konsulent.

Cirka to år siden, fik jeg den lyse idé, at jeg kunne lave en webside, hvor jeg beskæftiger mig med min hobby. Websiden fik navnet eMarketing Institute, og den kan findes her.

Emarketing Insitute – en webside med gratis digital marketing “stuff”

Emarketing Insitute er en webside, hvor man kan få gratis viden om digital marketing, man kan finde gratis ebøger omhandlende digital marketing og man kan tage nogle kurser og blive certificeret. Jeg medgiver, at projektet er vokset over årene. Meningen var da slet ikke, at det skulle være så ambitiøst. Men med så meget andet, hvor man har det sjovt undervejs, så kan tingene jo nemt tage overhånde. I dag består Emarketing Institute derfor af følgende 5 gratis kurser, med dertilhørende gratis ebøger:

Se her: 5 gratis kurser i online marketing

5 gratis kurser indenfor online marketing

Hvis jeg skal uddybe det lidt, så er de 5 kurser følgende:

1: Gratis Web Analytics kursus

2: Gratis SEO kursus

3: Gratis Social Media Marketing kursus

4: Gratis Search Engine Marketing kursus

5: Gratis Online marketing beginners kursus

Gratis ebøger og mere

Med hvert kursus kommer der en bog i PDF-format, bestående af over 150 siders indhold, både i form af tekst og billeder. Det har jeg skrevet lidt mere om her. Derudover er der en lille “glossary” (lille mini digital marketing ordbog) bagerst i bogen. Når man har læst og forstået ebogen, kan man logge ind i eMarketing Institute, og blive certificeret. Man skal lige først bestå en online test med 50 spørgsmål, hvoraf man som minimum skal svare korrekt på 25 af spørgsmålene. Hvis man består sin test, får man et kursusbevis i PDF format, hvorpå der står ens navn, dato og kursusnavn. Dette er et rigtig godt bevis overfor ens arbejdsgiver (eller fremtidige arbejdsgiver), hvor man jo ganske visuelt fremviser, at man besidder nogle kompetencer indenfor et givent område.

Kurserne på eMarketing Institute er alle for nybegyndere, omhandler følgende emner: SEO, SEM (også kaldet PPC – Pay-Per-Click), Web Analytics, Social Media Marketing samt Online Marketing Fundamentals (dvs. for begyndere). Hvis man allerede har nogle års erfaring med digital marketing er det nok ikke lige den mest spændende læsning. Men for nybegyndere kan det varmt anbefales. I 2006, da jeg selv begyndte at interesse mig for digital marketing, var det bl.a. også takket være nogle gratis ebøger jeg blev klogere på emnet. Og siden jeg selv elsker gratis ting, tænker jeg, at det er der nok et par andre mennesker på kloden som også gør 🙂

Hvis du ønsker at lære noget, men ikke har lyst til at gå fallit på indkøb af dyre bøger og kurser, så kan du jo altid starte med at downloade et par gratis ting. Hvis du beslutter dig for at besøge min lille hobby-projeket webside, eMarketing Institute, håber jeg, at du vil få glæde af din gratis ebog (eller ebøger), kursus (eller kurser) samt certificering (eller certificeringer). Under alle omstændigheder skal der lyde en stor tak herfra, fordi du læste med.

Bedste hilsener,

Thomas Jaskov

 

 

XML Sitemap