Anmeldelse af Adwords Editor 11

Adwords Editor

Google har udviklet et genialt og 100% gratis redigeringsværktøj til Adwords, som hedder Adwords Editor. Hvis du aldrig har arbejdet med Adwords Editor, så kan jeg varmt anbefale, at du snarest begynder på det. Adwords Editor er kort og godt et software, der er uundværligt, når du arbejder i en større Adwords konto.

Nogle af de ting du kan med Adwords Editor er:

1) Masseredigering af både søgeord, annoncegrupper, kampagner, annoncer osv.

2) Eksportere og importere indhold på tværs af to Google Adwords konti

3) Kopiere og flytte indhold på tværs af forskellige kampagner, annoncegrupper og annoncer.

4) Arbejde offline (du synkroniserer med din Adwords konto, når du atter er online)

5) Du kan bruge un-do, når du arbejder offline. Dvs. hvis du kommer til at lave en fejl, så trykker du bare på un-do knappen.

Den nuværende version af Adwords Editor er version 11.

Om end de tidligere versioner også var rigtig gode, har Google foretaget et kvantespring fra version 10 til version 11, herunder et komplet redesign af brugergrænsefladen, så den nu ser moderne ud, og er blevet meget mere brugervenlig at arbejde med.

Jeg har selv arbejdet med Adwords Editor i en del år efterhånden, og har kun positive ord at sige om værktøjet. Adwords Editor bliver brugt flittigt af såkaldte “Adwords specialister” og bureauer, der har specialiseret sig i online markedsføring. Overraskende nok er det min erfaring, at det kun sjældent bliver brugt ude i virksomhederne. Når jeg er ude at rådgive en kunde, ser jeg faktisk ofte, at man in-house udelukkende arbejder med Google Adwords inde fra Google Adwords’ interface på internettet, og i mindre grad ved at eksportere/importere via et Microsoft Excel regneark.

Hvis det er første gang, du skal til at arbejde med Adwords Editor, er det nok en god idé, at du lige læser denne Adwords Editor guide først.

Du kan downloade Adwords Editor her. Konklusionen på min anmeldelse af Adwords Editor 11 er, at du vil ikke fortryde det!

Hvis du gerne vil lære mere, kan du også læse min klumme på Computerworld, hvor jeg skriver om, hvordan du arbejder mere effektivt med Google Adwords. Her gå jeg lidt mere detaljeret til værks, og beskriver i det hele taget, hvordan du nemt og bekvemt sparer tid, hved at flytte nogle af dine arbejdsfunktioner væk fra Adwords’ interface og over i Editoren. Derudover lægger jeg heller ikke skjul på, at jeg faktisk bruger rigtig meget tid i Microsoft Excel, da man kan bruge formler til at spare endnu mere af sin tid. Jo mere tid man sparer på ikke-værdiskabende arbejde, desto mere tid kan man bruge på at skabe større værdi for sine kunder (for dem som er konsulenter) eller sin arbejdsgiver (for dem som er fastansatte). Under alle omstændigheder er både Excel og Editor værktøjer jeg nødigt ville undvære, når jeg arbejder med Adwords optimering.

XML Sitemap